Nyheder

13 Nov

Team MF cykler til Beauvais. Vil du med?

Tag med Massey Ferguson på en uforglemmelig cykeltur fra Billund gennem Tyskland, Holland, Belgien og Frankrig med ankomst i Beauvais den 3. juli 2015.

Alle som kan cykle den samlede distance på ca. 1.250 km kan deltage; kunder, forhandlere og medarbejdere, forretningsforbindelser, partnere m.fl.

Turen består af 8 etaper på mellem 82 og 225 km. Forud for selve turen skal man helst have cyklet ca. 2.500 km. Der vil forud for turen være træningssamlinger, hvor man får lejlighed for at køre med det hold, som man skal køre med på selve turen til Beauvais. Turen slutter d. 4. juli med den sidste korte etape fra Beauvais ind til Paris, hvor den afsluttes ved Det Danske Hus på Champs Elysées.

Udover at man får en uforglemmelig oplevelse ved at deltage er man også med til at støtte et godt formål. Vi giver yderligere oplysninger om, hvilket formål vi støtter på et senere tidspunkt.

Turen inkluderer alt fra træningssamlinger, overnatning og forplejning undervejs (drikkevarer på hoteller undtaget), cykeltøj, servicebiler og hjemtransport af cykler. Prisen kommer til at ligge på ca. 6.500 kr. pr. deltager.

Hvis du er interesseret i at høre mere om turen, så skriv til os på denne mailadresse: mftour2015@agcocorp.com