Nyheder

Nye IDEAL-mejetærskere fra Massey Ferguson giver reelle indtjeningsmæssige fordele

Massey Ferguson afslører en ny generation af rotormejetærskere, der tager et stort skridt fremad, hvad angår ydeevne og produktivitet, for forretningsorienterede landmænd.

Blandt en række fantastiske nye egenskaber byder modellerne i IDEAL-sortimentet fra Massey Ferguson på den største indbyggede korntankkapacitet på det europæiske marked, den hurtigste tømmehastighed og det største udtærskningsareal. Alt sammen med det formål at øge effektiviteten og kapaciteten væsentligt.

De tre splinternye mejetærskermodeller har tærskesystemer med enkelt- og dobbeltrotor og omfatter versionerne 451 hk MF IDEAL 7, 538 hk MF IDEAL 8 og 647 hk MF IDEAL 9 – plus ParaLevel.

“IDEAL-serien fra Massey Ferguson afstikker en helt ny retning for udviklingen af vores mejetærskere,” udtaler Adam Sherriff, markedsudviklingschef for Massey Ferguson Høstmaskiner. “Dette omfatter produktion af 45 prototyper og seks års uafbrudt testning på laboratorier og på marker verden over. Alting ved maskinerne er nyt – nyt design, ny konstruktion, nye funktioner, ny stil og sågar en splinterny, fantastisk grafitmaling. Dertil kommer, at den 647 hk stærke MF IDEAL 9 repræsenterer et helt nyt markedssegment for Massey Ferguson”.

“Formålet var at sikre, at vi skabte reelle indtjeningsmæssige fordele for ejerne og operatørerne af mejetærskerne ved at bidrage positivt til deres rentabilitet,” siger han.

Den 4,84 m store ‘Dual Helix’-rotor, der er monteret på MF IDEAL 8 og MF IDEAL 9, er branchens længste. Den giver det største udtærskningsareal i branchen (31 %* flere kvadratmeter i tærskeområdet end den nærmeste konkurrent). Samtidig har den et lavt effektforbrug og ringe følsomhed over for skiftende afgrødeforhold, hvilket resulterer i god brændstoføkonomi, lavt kornspil og skånsom behandling af korn og ikke mindst strået.

Mejetærskerne har korntanke på 12.500 og 17.100 liter. Ved at reducere tømmefrekvensen for øget effektivitet er tankkapaciteten på 17.100 liter den største, der fås i øjeblikket, med ca. 18 %* mere kapacitet end den største på markedet i dag.

Med læssehastigheder på 140 og 210 l/sek. er mejetærskerens ‘Streamer 210’-systemet med 210 l/sek. det hurtigste i dag (ca. 32 %* hurtigere end det højeste i dag), hvilket giver øget produktivitet i marken.

For øget brugervenlighed justerer ’Idealharvest™’-appen (tilkøb) automatisk mejetærskeren under driften. Det nye AutoDock™-skærebordsophæng sparer tid, øger sikkerheden og gør arbejdet lettere for operatøren.

Med det nye ‘Idealbalance™’-design af tilløbsplan giver de dobbeltprofilerede tilløbsplan under rotoren et bedre og renere resultat uanset terræn.

Hvad angår transportbredde kan selv den største MF IDEAL 9 med 800 mm dæk eller med nye internt designede bælter på 660 mm leve op til kravet om en samlet bredde på 3,3 m. Dette udvider potentialet for landbrug med disse krav til bredde.

Fuld konnektivitet sikres via Fuse Connectivity Gateway for problemfri overførsel og brug af høstdata såsom udbyttekort.

Den nye superkomfortable og lydløse ‘Vision’-førerkabine giver frit panoramaudsyn og har et nyt ventileret sæde, køleenhed, ekstra opbevaringsplads og nyt info-instrumentbræt. Muligheden for at flytte Tech Touch-terminalen 90 grader til højre for operatøren gør skærebordet endnu mere synligt.

Hvad angår bedre håndtering af halm og avner gør den nye mejetærsker det nemt at optimere arbejdet efter snittet halm, da materialet kan fordeles mere jævnt over et større område. ShortCut-snitteren kan matche skærebordets fulde bredde på op til 12 m ved benyttelse af den unikke ActiveSpread-funktion med lavt effektforbrug.

En begrænset lancering af IDEAL-mejetærskeren fra Massey Ferguson er planlagt til 2018 med fuld udrulning i 2019.

* Tallene herover er baseret på de sammenligningsdata, der kan ses på websites for konkurrerende mærker pr. 8. August 2017.

Du kan få mere at vide om de indtjeningsmæssige fordele ved de nye MF IDEAL-mejetærskere ved at klikke her.

#IDEALfromMF

“IDEAL-serien fra Massey Ferguson afstikker en helt ny retning for udviklingen af vores mejetærskere”