Nyheder

Antarctica2 – Missionen er fuldført. Drømmen er gået i opfyldelse!

Efter 17 dages kørsel i Antarktis har Manon Ossevoort nået målet i sin MF 5610. Efter en udmattende rejse på 2.500 km ankom Antarctica2 ekspeditionen i dag til Sydpolen. Alle er sikkert fremme – glade og i højt humør.

Ved ankomsten d. 9. december kl. 4.30 meddeler holdet: ”Efter 17 dage og 2.500 km. er vi nu ved en rød og hvid stribet pæl med en kugle på toppen - omgivet af flag. Vi er så langt sydpå, som man overhovedet kan komme. Det er helt utroligt. Vi er på Sydpolen og er kommet hertil i en rød Massey Ferguson traktor! Vi er ekstatiske over at være her, og så stolte af at kunne stå her og få taget fotos med traktoren, der hele vejen igennem har forsikret os om, at den kunne udføre opgaven. Tak til alle for jeres støtte."

Antarctica2 missionen havde til formål at køre en traktor MF 5610 traktor 5.000 km fra Antarktis' kyst til Sydpolen og tilbage igen. Det er en opfølgning på den ekspedition som opdagelsesrejsende Sir Edmund Hillary udførte tilbage i 1958, hvor han ledte den første mekaniserede ekspedition til Sydpolen med 3 Ferguson TE20 traktorer.

For Manon Ossevoort er ankomsten til Sydpolen kulminationen på hendes livslange drøm om at køre en traktor til verdens ende. Hun fejrer dette sammen med de øvrige medlemmer af teamet og siger ”Wow! Jeg har gjort det. Det er en fantastisk følelse, og jeg er dybt taknemmelig for at Massey Ferguson har gjort det muligt for mig at opnå denne drøm. Det er smukt at drømme, men helt fantastisk at se sin drøm blive til en realitet”.

Før hun vender om og kører tilbage igen vil Manon Ossevoort bygge en snemand, og give drømmen videre. "Jeg vil have folk til at tro på styrken i deres drømme - de skal vide at med mod og beslutsomhed kan man nå sine drømme. Jeg havde drømmen om at køre en traktor til Sydpolen, og det blev til virkelighed. Man er bare nødt til at tro på, at det er muligt. "

Det var en utrolig udfordrende tur over isen, og altså 17 døgn i hårdt føre. På denne tid af året er der konstant dagslys på Antarktis, og holdet lavede deres dage om til 30-timers dage. De kørte mere end 23 timer i træk, og holdt kun kortvarige pauser for løbende vedligehold af traktoren og for at skifte chauffør. Traktoren har kørt næsten non-stop siden ekspeditionen startede d. 22. november.

Richard Markwell Vice-President and Managing Director, Massey Ferguson, Europe/Africa/Middle East siger: "Vi er blevet grebet af eventyret om traktoren, som har kørt i noget af det hårdeste terræn på kloden. Tillykke til hele holdet! Det er et umådelig stort øjeblik for Massey Ferguson."

Efter en dags hvile på Sydpolen vil holdet vende om og starte på turen 2.500 km. tilbage til Novo basen ved Antarktis’ kyst. De vil køre nøjagtig samme vej, som de kørte på turen ud, men sporene er nu dækket af is og sne. Det bliver også en hård tur, men med lidt held er de tilbage ved Novo basen inden jul.

www.AntarcticaTwo.com

#BELIEVEINIT