Nyheder

Massey Ferguson bruger sine 3D-printere i kampen mod coronavirus-pandemien

Massey Ferguson, et verdensomspændende mærke under AGCO, er stolte over at kunne meddele, at vil man bruge sin 3D-printerkapacitet til at donere ansigtsvisirer i fuld størrelse til det lokale medicinske sundhedspersonale, som yder en heroisk indsats på at redde liv under coronavirus pandemien.

AGCO og Massey Ferguson har reageret på henvendelsen fra den specialoprettede franske non-profit organisation “Les Visières de l’Espoir” – “Hope’s Face Shields”, som er startet op af 3DNatives.com, et fransk specialiseret 3D trykkeri. Projektet blev iværksat efter at 3DNatives havde erfaret, at Caen’s Hospital (Normandiet, Frankrig) på grund af det øgede pres på ressourcer, oplevede en meget stor mangel på beskyttelsesudstyr.
“Les Visières de l’Espoir” – “Hope’s Face Shields” udnytter de stærke kræfter, som er skabt af et netværk af fransk-baserede virksomheder, der forener deres viden og produktionskapacitet for at lette arbejdet for sundhedspersonalet. Formålet er at kunne opfylde det umiddelbare behov for 13.000 ansigtsvisirer, som er opstået på 94 hospitaler og sundhedscentre over hele Frankrig.

“Massey Ferguson teamet er taknemmelige for at være i stand til at kunne hjælpe. Som en del af vores nye vertikale integrationsaktiviteter, som er planlagt for vore fabriksudvidelse, kaldet Beauvais 4, skulle vi i gang med at starte vore 3D-print produktionsaktiviteter med produktion af mindre dele til vores traktorproduktion samt vores nye specialtilpassede traktorværksted. Efter ugers vellykkede testforsøg, var planen at starte denne aktivitet den 1. april 2020. Nu hvor produktionsaktiviteten er midlertidigt indstillet, er vi glade for at kunne yde et beskedent, men meget meningsfyldt bidrag som hjælp til at standse denne pandemi ved hjælp af vore faciliteter,” udtaler Boussad Bouaouli, Vice-President Manufacturing AGCO Beauvais.

“Styrkerne ved additiv produktion og 3D-print – print hvad som helst og tilpas løbende – giver mulighed for at hjælpe i situationer, hvor der er akut mangel, f.eks. som nu på dele til ansigtsvisirer. Visiret har en 3D-printet ramme og en gennemsigtig plastikskærm, som skal beskytte brugerne. Designet og produktionsforløbet er blevet fuldt godkendt af det det medicinske personale på Caen’s Hospital i Normandiet, Frankrig.”
“Som en del af “Les Visières de l’Espoir” – “Hope’s Face Shields” initiativet, leverer HP, vores 3D-printer samarbejdspartner, selve printmassen mens Decathlon (producent og detailsalg af sportsudstyr) leverer de gennemsigtige plastikskærme og administrerer den overordnede logistik

Massey Ferguson-produktionsteamet sørger for print af rammen, samlingen af ansigtsskærmen i fuld størrelse samt levering til det medicinske personale, i lighed med andre medlemmer i projektets netværk, som f.eks..L’Oréal, BASF, Lactalis, Aereco, Proteor, Sculpteo og Solvay,” fortæller Boussad Bouaouli.

“Fra den 6. april og tre uger frem er det vort mål at producere en række visirer, som vi med glæde donerer til støtte af det sundhedsfaglige personales heltemodige indsats for at redde liv i vores nærmiljø. Vi er stolte af vore kolleger, som har valgt at udføre arbejdet med 3D-printerne,” afslutter Thierry Lhotte, Vice-President & Managing Director Massey Ferguson Europe & Middle-East.