Nyheder

MF Tour de Beauvais 2015 - Etape 7 - Saint-Quentin-Beauvais 114 km

Uret ringede kl. 05.00 og på cyklen kl 06.30...

Vi skulle nå 114km og være til Beauvais inden kl 11.30 hvor politiet ventede os, for at eskortere os via motorvejen og gennem byen indtil Massey Ferguson fabrikken i Beauvais. En strækning vores kaptajner ikke tidligere havde været på, og derfor havde de lagt lidt ekstra livline ind. Så med tidlig start, en let medvind og begejstring for endelig at komme til Beauvais til Massey Ferguson fabrikken skød vi en flot fart hele formiddagen.

 Massey Ferguson fabrikken i Beauvais

En flot velkomst ventede os på fabrikken, ikke bare af MF-teamet, men endnu mere ventede os fra de mange pårørende der har taget turen fra Danmark ned til os for at fejre turens 2 sidste dage sammen med os.

Efter en let frokost med franske specialiteter fik vi en flot tur rundt i produktionen.
I aften trænger vi alle til at være sammen med vores familie, inden turen går de sidste 86 km indtil Paris.

Massey Ferguson fabrikken i Beauvais