Nyheder

MF Tour de Beauvais 2015 - Etape 2 - Owschlag-Streekermoor 223 km

Tidligt op. Lang tur...

Jørgen Sørensen beretter: "Vi måtte tidligt op - allerede kl. 5.25 - turens længste rute ventede. Hurtig morgenmad, cykel skulle smøres og pumpes, vandflaskerne fyldes op - afsted fra hotellet kl. 07.00

I dag bød ruten på hele 223 km med 3 oversejlinger.

Vi havde den skønneste morgen med næsten ingen vind, og solen varmede godt lige fra morgenstunden.

Turen i dag gik gennem frodige egne med såvel landbrugsproduktion som frugt og grønt. Flot at cykle gennem landskabet og se på den tyske frugt- og landbrugsproduktion.

Mange havde frygtet dagens udfordringer, men på trods af et par styrt og nogle defekter klarede alle dagen utrolig flot i det gode vejr.

I morgen tager vi igen en lang tur på 165 km med indlagt bakkespurt efter 75 km - og mon ikke vi snart begynder af kunne mærke de mange timer i sadlen i morgen?"