Nyheder

Massey Ferguson hæver standarden med introduktionen af den nye generation MF TH serie teleskoplæssere på SIMA 2017

Massey Ferguson TH teleskoplæsser-serien, som får sin debut på SIMA-udstillingen i Paris, introducerer fire nye modeller, der tilbyder øget effekt, løftehøjde og løftekapacitet samt længere rækkevidde.

Disse fjerde generations modeller har løftekapaciteter fra 3 til 3,8 tons med løftehøjder fra 6 til 7 m. De nye modeller i MF TH teleskoplæsser-serien, som er udviklet specifikt til landmænd og maskinstationer, tilbyder fremragende manøvrering og præstation til håndtering af enhver læsseropgave.

“Denne nye MF TH teleskoplæsser-serie sætter helt nye standarder for vort konstante udviklingsprogram”, siger Campbell Scott, Massey Ferguson Director Marketing Services. “De nye funktioner på vore populære maskiner sikrer nu kunderne endnu højere præstation, som giver dem mulighed for at udføre deres arbejde med højere komfort, øget produktivitet og lavere omkostninger”.

Alle maskiner er monteret med hydrostatisk transmission og en 3,4 liter 4-cyl. Doosan motor, som yder 100hk på MF TH.6030 og MF TH.7035 og 130 hk på MF TH.6534 og MF TH.7038. Alle modeller har tre valgbare styrefunktioner, tohjulsstyring, firehjulsstyring og krabbestyring for optimal manøvrering under alle arbejdsforhold.

Med fire modeller i MF TH teleskoplæsser-serien, kan kunderne vælge en model, som passer præcist til den effekt og kapacitet, de ønsker.

Med det semi-kompakte format kombinerer MF TH.6030 to kabinepositioner med fremragende manøvreevner fra sin korte 5,71m akselafstand og smalle 2,1m brede chassis, og leverer uovertruffen præstation i områder med begrænset plads, som f.eks. trange lader og fjerkræhuse.

På trods af sine kompakte dimensioner har MF TH.6030 en imponerende løftekapacitet på 3 tons til 6 meter for optimal alsidighed ved håndtering af baller, sprøjtemidler eller gødning. Og med en højde på kun 2,1 m kan versionen med lavt tag også let få adgang til bygninger med begrænset højde.

Med en stærkere 130 hk motor, leverer MF TH.6534 en fremragende præstation ved transportopgaver og har et 190 liter/min. hydraulisk flow for hurtigere arbejdsgang. Med en løftekapacitet på 3,4 tons til en højde på 6,5 m er det den perfekte allround arbejdshest til håndtering af materialer.

Opgaver, som kræver ekstra rækkevidde og løftekapacitet, løses ubesværet af MF TH.7035, som kombinerer en 100 hk motor med evnen til at løfte 3,5 tons og en max. rækkevidde på 7m.

Den ultimative materialehåndtering af tunge, tætte baller eller krævende læsning af korn eller gødning klares let af 130 hk MF TH.7038, som har en max. løftekapacitet på 3,8 tons og en løftehøjde på 7 m. Den har en hydraulisk kapacitet på 190 liter/min. for hurtigste arbejdshastighed og er det perfekte valg for større landbrug og maskinstationer.