Nyheder

Massey Ferguson CornFlow majsborde øger mejetærskerens anvendelsesmuligheder og sikrer fremragende præstationer i liggende afgrøder

Massey Fergusons nye CornFlow majsborde leverer høj kapacitet til hurtigere høst af majs og optimal præstation i liggende afgrøder med mindre tab af kolber og top.

Majsbordene introduceres på SIMA-udstillingen i Paris og er designet specifikt til brug på MF Activa, MF Activa S, MF Beta, MF Centora og MF Delta mejetærskere. CornFlow serien indeholder otte modeller med valg mellem seks eller otte rækker, faste eller foldbare modeller med rækkeafstande på 70cm eller 75cm.

Alle bordene er tilgængelige i faste eller foldbare versioner, hvilket giver transportbredder på 3m for seks rækker og 3,5m for otte rækker.

MF CornFlow majsborde fremstilles af den førende specialist, Capello , og er designet i samarbejde med Massey Ferguson. Capello er en af verdens største producenter af majsborde og er højt respekteret for sin design-ekspertise og høje kvalitetsfremstilling.

“MF CornFlow serien udvider Massey Fergusons full-line strategi”, fortæller Adam Sherriff, Market Development Manager. “Dette giver kunderne mulighed for ‘one stop shop’, hvor de kan vælge et majsbord, som er designet og bygget specifikt til mejetærskeren. De er ligeledes sikre på at modtage samme fremragende opbakning og service fra deres lokale Massey Ferguson forhandler”.

MF CornFlow majsborde vil være tilgængelige gennem Massey Ferguson-forhandlernettet i Europa og Mellemøsten.