Nyheder

Massey Ferguson ProCut system er et niveau over de andre systemer

Det nye Massey Ferguson ProCut system til MF 2200 serien af storballepressere har unikke fastspændte rotorfingre og en række nye funktioner, der giver en stor forøgelse af kapaciteten og en finere, mere ensartet snitning samt suveræn serviceadgang.

ProCut rotoren har en diameter på 650 mm og er forsynet med 26 mm brede, slidstærke støbestålsfingre, der er fremstillet i tre dele – som hver klemmer på midterrøret – og holdes på plads af bolte.

Dette unikke design betyder, at rotorfingerdelene hurtigt kan udskiftes, hvilket sparer tid og giver optimalt udbytte.

Nye Quad snegle på hver side sikrer konstant flow til rotoren. Dette øger kapaciteten og sikrer en ubegrænset, jævn tilførsel.

Der er monteret ProCut knive i et dropdown-bord med fuld bredde i et ‘magasin’, der rulles helt ud i venstre side på Easy Glide-rullelejer og dermed giver klassens bedste serviceadgang.

Der kræves ingen brug af værktøj. Med nem udløsning af en udløser, efter at knivbordet er sænket, kan hele magasinet rulles ud til den ene side, hvilket giver uovertruffen adgang til knivene ved service og vedligeholdelse.

Knivene er placeret med en afstand på 43,5 mm over bordets bredde, hvilket giver en fin, konstant snitning. Knivene, der er fremstillet af 4 mm tykt wolframkarbidstål, har et nyt design med takkede kanter, så de holder sig skarpe i længere tid og er med til at reducere strømforbruget. Med udløsning af en låsestift kan knivene nemt løftes ud og udskiftes.

Med to knivgrupper, der kan styres hydraulisk, i magasinet kan føreren hurtigt aktivere eller deaktivere knivene og ændre snittelængde. Begge knivgrupper har hydraulisk beskyttelse. Denne bruger en akkumulator på hver side, der gør, at hver knivgruppe kan vippes tilbage mod det hydrauliske tryk, så fremmedlegemer kan passere gennem.

Drivelinen på Massey Ferguson ProCut ballepresserne er blevet forstærket, så den kan håndtere den øgede kapacitet, og alle seksstrengede modeller (der laver 120 cm brede baller) drives gennem en ny gearkasse. Glidekoblingen kan nu også overføre 35 % mere moment.

Andre ændringer er en ny glidekobling og et opdateret kulissestyr design for pickuppen, der samler skårene mere effektivt og nu er standard på alle Massey Ferguson storballepressere.

ProCut systemet styres af den ISObus kompatible C1000 terminal, der nu også har knapper til knivstyring samt tryk nulstillinger.

ProCut fås til MF 2240*, MF 2250, MF 2260, MF 2270 og MF 2270 XD. (* MF 2240 fås ikke på alle markeder).