Nyheder

God start på 2016

Året startede godt for den røde Rabbit G’n Wild. Efter en vinter med klargøring af traktoren deltog Rabbit G’n Wild i årets første Super Stock stævne i Zwolle i Holland d. 23. januar.

Og det blev til en ganske god start på året for den røde kanin, som kørte sig ind på en flot 3. plads.

Igen i år deltager Rabbit G’n Wild i Eurocuppen, og vi følger den undervejs. Den røde kanin kører igen i Ahoy i Holland d. 5 marts, og vi glæder os til at se, hvordan det går.

Vinteren blev som nævnt brugt til klargøring og eftersyn af den røde kanin: ”Den har fået nye stempler og foringer i motoren og været helt adskilt og er blevet efterset til den store guldmedalje. Alligevel drillede den os lidt nede i Zwolle, hvor den nederste turbo gav op. Men på trods af det, så klarede vi at få den ind på en flot 3. plads. Hvis vi ikke havde haft problemet med turboen er jeg sikker på, at den var kommet længere”, siger Henrik Svenningsen fra Rabbit Pulling Team.

”Nu har vi lavet en ny model turbo, så vi er lidt spændt på om den kan klare det. Den er blevet lidt større selvfølgelig, og nu håber vi bare på, at den kan klare opgaven”, siger Henrik Svenningsen afslutningsvist.

Hvis du vil følge med kan du se resultater og nyt på:
Teamets hjemmeside: Rabbit Pulling Team website 
Facebook: Rabbit Pulling Team Facebook
YouTube: Rabbit Pulling Team YouTube