Nyheder

CEJA-klumme, udgave 6, april 2014

I denne måneds faste klumme fra CEJA (European Council of Young Farmers) taler Massey Ferguson med Matteo Bartolini, formand for CEJA, om sammenhængene mellem ernæring, spisevaner og fødekæden.

MF: Er fødevarelovgivningen i EU årsag til højere fødevarepriser?
MB: Som europæiske forbrugere vil vi alle have fødevarer af høj og sikker kvalitet. Her spiller EU en afgørende rolle. Europa-Kommissionen fører tilsyn med, at der er den nødvendige grad af lovharmonisering, så der ikke sker konkurrenceforvridning mellem medlemsstaterne. Et fælles regelsæt for alle 28 medlemsstater er mindre tungt og billigere end 28 helt forskellige regelsæt og bestemmelser. Derfor mener jeg, at EU-regler baner vejen for en sund konkurrence, der giver mulighed for lavere priser. Årsagen til høje priser skal hovedsagelig findes i den lange fødekæde og ikke i EU's regler.

MF: Er du enig i, at forbrugerne ser prisen på mad – i modsætning til kvaliteten og ernæringsmæssige hensyn – som det afgørende, når de køber fødevarer? Hvad kan vi gøre for at ændre folks spisevaner?
MB: Billigere fødevarer er ikke nødvendigvis altid lig med usunde fødevarer. Og vi skal også huske på, at spisevaner ofte afhænger af forskellige kulturer i EU-landene. EU-borgerne skal være klar over, at overholdelsen af de strengeste krav – sådan som EU's landbrugere gør – jo kan medvirke til højere priser, fordi produktionsomkostningerne for europæiske landbrugere stiger direkte proportionalt. De europæiske forbrugere kræver fødevarer af høj kvalitet; de vil vide, hvad de spiser, og hvordan deres fødevarer er produceret. Efter pres fra befolkningerne har EU iværksat en række foranstaltninger til at forebygge fødevaresvindel, som f.eks. den nylige hestekødskandale. I dag spiller information en afgørende rolle, og det er årsagen til, at EU har udarbejdet initiativer på sundheds- og uddannelsesområdet omkring spisevaner. Desuden ved jeg, at man i de enkelte medlemsstater har taget skridt til at tackle det stigende fedmeproblem og andre sygdomme, som er relateret til usunde fødevarer. Faktisk har vi inden for de seneste år oplevet et stigende forbrug af økologiske produkter, og det er et tydeligt tegn på, at forbrugerne vægter kvaliteten højere end prisen. Så jeg synes, at der er positive signaler.

MF: Hvad er din holdning til påstanden om, at små landbrug er mindre bæredygtige end store bedrifter?
MB: Det kan nogle gange være tilfældet, men det er ikke reglen. Små landbrug kan også være moderne og bæredygtige. EU støtter små landbrug med midler til modernisering og investering, så man undgår, at de forurener, og at de samtidig bliver økonomisk bæredygtige. Vores holdning til spørgsmålet er, at landbrug uanset størrelse, store såvel som små, bør sigte efter at producere bæredygtigt. Realiteten i dag er, at stadigt knappere naturressourcer gør det vanskeligt for landbrugerne. Europæisk landbrug består ikke kun af enten små eller store landbrug. Det er nødvendigt at have en kombination af disse, fordi dette er en del af den europæiske landbrugskultur.

MF: Mener du, at de europæiske landbrugere har mistet forhandlingsstyrke igennem årene? Hvad tror du, at årsagerne hertil er, og hvad kan de gøre for at få større kontrol over deres situation?
MB: Europæiske landbrugere har meget lidt kontrol over den endelige pris for deres produkter. Erfaringer har vist, at landbrugerne ikke har kunnet opnå fornuftige priser ved stalddørssalg, idet de ofte kun får en brøkdel af, hvad forbrugeren betaler. Men især unge landbrugere forsøger at gøre kæden kortere og finde innovative løsninger på den manglende forhandlingsstyrke. Unge landbrugere anvender metoder såsom direkte salg for at gøre fødekæden bedre fungerende samtidig med, at det fører forbrugerne tættere på producenterne, så de får en bedre forståelse af, hvor og hvordan deres fødevarer er produceret. Mange unge landbrugere er desuden interesseret i øget samarbejde med andre i form af andelsselskaber og producentforeninger. Formålet er at opnå maksimal forhandlingsstyrke samt at fostre deres egne markedsføringsstrategier og forretningsinitiativer. Alt dette finder sted på et konkurrencemarked med stigende krav til fødevarer, som skal være af høj kvalitet, forskelligartede og sikre. Det er et problem, som Europa-Kommissionen er opmærksom på og har taget skridt til at tackle. Vi har brug for flere initiativer, som f.eks. disse. Unge landbrugere giver udtryk for behovet for større støtte i form af oplysning og bevidstgørelse af forbrugerne, så landbrugerne kan fastsætte prisen i stedet for at få den fastsat.

Du kan kontakte Matteo Bartolini eller CEJA ved at sende en e-mail til allusers@ceja.eu

Gå ind på: Massey Fergusons globale Facebook-side
Gå ind på: CEJA's Facebook-side for unge landmænd