Nyheder

Nyt kunstværk fejrer Banner Lane traktorfabrikken og dens medarbejdere

Massey Ferguson har løftet sløret for et nyt offentligt kunstværk, der markerer det bidrag, som Coventrys Banner Lane traktorfabrik og dens medarbejdere har ydet til byens industrielle kulturarv og udviklingen af mekanisering af landbruget i hele verden.

Det nye kunstværk er en gave fra Massey Ferguson og dets moderselskab AGCO. Det er udført i bronze og granit og markerer produktionen af mere end 3,3 millioner Ferguson og Massey Ferguson traktorer på Banner Lane fabrikken i Tile Hill i perioden 1946-2003.

Richard Markwell, vice-koncerndirektør og adm. direktør for Massey Ferguson, Europa, Afrika og Mellemøsten (EAME), præsenterede kunstværket for Coventrys borgmester, Hazel Noonan. Til stede var desuden Andy Peters, adm. direktør for Persimmon Homes, South Midlands, der har stået for saneringen af fabrikken, og Ted Everett, den medarbejder, der har været ansat længst hos Massey Ferguson. De fik selskab af nuværende og tidligere AGGO og Massey Ferguson medarbejdere samt Ferguson Heritage Clubs venner.

“Vores traktorer er en del af Coventrys biltekniske kulturarv. Vi er utrolig stolte af Banner Lane fabrikken og Harry Fergusons banebrydende arbejde, der i første omgang førte os til dette sted,” forklarede Richard Markwell. “Skabelsen af dette flotte nye kunstværk er en hyldest til alle dem, der har arbejdet her i de sidste 60 år. De har været med til at forme ånden og fællesskabet bag ét af verdens mest berømte varemærker inden for landbrugsmaskiner og har lagt grunden til den store succes, som virksomheden har i dag.”

Borgmesteren, der selv kommer fra en landbrugsbaggrund, takkede ham med ordene: “Banner Lane fabrikken og dens medarbejdere har gjort et varigt indtryk på byen, og det er os en fornøjelse at kunne modtage dette vidunderlige nye kunstværk. Massey Ferguson traktorer har genereret mange millioner britiske pund i eksport og har været med til at definere Coventrys globale renommé som centrum for faglig topkvalitet. Faktisk havde min far en ‘Little Grey Fergie’ traktor, som han havde stor gavn af i mange år. Kunstværket er en vigtig ny tilføjelse til byens kulturelle landskab og et varigt bevis på de resultater, som alle dem, der har arbejdet her i årenes løb, har opnået.”

Kunstværket, der er skabt af skulptøren Jemma Pearson, består af en mindeplade i bronze sat i granit. Mindepladen, der er udhugget i basrelief, viser den første og den sidste traktor, der blev fremstillet på Banner Lane fabrikken, og har desuden et portræt af Harry Ferguson, medstifter af Massey Ferguson varemærket og almindeligt anerkendt som pioneren bag moderne traktorkonstruktion.