Nyheder

Massey Ferguson MF 7700 traktorer har avancerede, ukomplicerede funktioner

Massey Ferguson introducer den nye MF 7700 serie på SIMA-udstillingen i Paris, Frankrig. Disse nye modeller bygger på den meget succesfulde og prisbelønnede MF 7600 serie og tilbyder et enestående udvalg af pålidelige traktorer.

I alt ni traktorer med maksimal motoreffekt fra 140 hk til 255 hk, hvor du kan vælge mellem tre forskellige transmissioner og tre specifikationsniveauer. Engine Power Management (EPM), der giver op til 25 hk ekstra motorkraft, er standard på alle modeller, så du opnår maksimal motorkraft på 280 hk med flagskibsmodellen MF 7726.

“Med MF 7700 serien fortsætter Massey Ferguson arbejdet med at udvikle pålidelige traktorer, der er nemme at betjene og vedligeholde, og som er effektive til alt landbrugsarbejde,” siger Campbell Scott, direktør for Sales Engineering og MF Brand Development.

“Disse nye traktorer er baseret på den enestående MF 7600 serie, der er blevet kåret til Machine of the Year og har fået tildelt Tractor of the Year Golden Design Award samt guldmedaljer og utallige hædersbevisninger i hele Europa. Den har desuden bevist sit værd og opnået stor respekt hos kunderne,” tilføjer han.

Massey Ferguson har videreudviklet dette prisbelønnede design og tilføjet nye funktioner, der giver større komfort og kontrol, hvilket giver endnu bedre ydeevne og reducerer de generelle driftsomkostninger yderligere.

MF 7700 seriens egenskaber:

  • Den nyeste teknologi inden for 6-cylindrede AGCO POWER motorer på 6,6 liter og 7,4 liter med Engine Power Management (EPM), der genererer 25 hk ekstra motorkraft på alle modeller
  • Vælg mellem de uovertrufne Dyna-4, Dyna-6 semi-powershift eller konstant variable Dyna-VT transmissioner (afhængig af modellen)
  • Elektronisk valg af PTO hastighed på alle Efficient og Exclusive modeller
  • Høj kapacitet – den tilladte bruttovægt er forøget med 12 %, hvilket betyder, at MF 7700 modellerne kan håndtere større last og trække tungere last
  • Ny vedligeholdelsesfri forakselaffjedring udviklet og konstrueret af Massey Ferguson giver høj komfort
  • Større hydraulikkapacitet og op til otte spoleventiler giver enestående kontrol af redskaber
  • Forberedt for AGCOMMAND og den nyeste Auto-Guide 3000
  • Fås i Essential, Efficient og Exclusive specifikationer, der passer til enhver ejers specifikke opgaver og budget
“Med MF 7700 serien fortsætter Massey Ferguson arbejdet med at udvikle pålidelige traktorer, der er nemme at betjene og vedligeholde, og som er effektive til alt landbrugsarbejde”