Nyheder

De nye Massey Ferguson mejetærskere giver høj ydelse og komfort

De nye MF ACTIVA S og MF BETA mejetærskere, der får deres debut på SIMA-udstillingen i Paris, Frankrig, introducerer mere motorkraft, bedre førerkomfort og kontrol samt nye funktioner, der sikrer et bedre høstudbytte.

“Disse nye mejetærskere, der blev vist første gang i august sidste år, tiltrækker sig stor interesse og har vist sig især at være populære på landbrug, der ønsker en effektiv og omkostningseffektiv mejetærsker til at få høsten i hus”, siger Adam Sherriff, Manager Marketing Powered Harvesting.

MF ACTIVA S er nu også udstyret med det helt nye Proline førerhus, der er udviklet specielt til disse maskiner, og hvor føreren får glæde af den avancerede TechTouch 2 terminal.

“Nye kunder vil sætte pris på de praktiske funktioner og kvalitetsmaterialer, der er indbygget i dette nye førerhus, som er udstyret med tilstrækkelig, men ikke for meget teknologi. Selvom det har funktioner som selvindstillelig og automatisk vindehastighed, er det ikke overdrevent kompliceret, og det har virkelig været med til at fremme salget,” tilføjer han.

Disse nye MF ACTIVA S og MF BETA modeller med cylinder- og brotærskning samt halmrystere sikrer fremragende fleksibilitet til effektiv høst i et stort udvalg af europæiske forhold og afgrøder – selv i ris.

De leverer effekt, økonomi og ydeevne og tilbyder en uovertruffen kombination af den nyeste teknologi med enestående komfort og kontrol med brugervenlighed fra et pålideligt og enkelt design.

Alle modellerne kan specificeres med markedets førende PowerFlow skærebord, som nu fås i bredder op til 6,8 m til MF ACTIVA S modeller og 7,7 m til MF BETA mejetærskere.

“Disse nye mejetærskere, der blev vist første gang i august sidste år, tiltrækker sig stor interesse og har vist sig især at være populære på landbrug, der ønsker en effektiv og omkostningseffektiv mejetærsker til at få høsten i hus”